Nye indlæg

KCL PRESSEMEDDELELSER

Jubilæumsplakat og 16 meter høj skulptur i KCL

06-09-2017 11:56

I forbindelse med renoveringen og udbygningen af Skive Museum har det været nødvendigt at flytte Børge Jørgensens 16 meter høje skulptur Livet i Frihed.

Derfor flyttes skulpturen til KulturCenter Limfjord - og i samme øjemed løfter KCL sløret for den nye jubilæumsplakat, der er designet af Annette Østergaard i anledning af husets 50 års jubilæum. Forrest på plakaten er "Livet i Frihed" nemlig symboliseret.

- Da vi fik tilbuddet om at få skulpturen flyttet til KCL, var vi ikke i tvivl. Skulpturen og dennes navn symboliserer nemlig en vigtig del af KCL's DNA. I KulturCenter Limfjord er der nemlig liv og frihed. Frihed til at være sammen med dem vi holder af - og liv omkring de mange aktiviteter, fortæller direktør i KCL Bent Mølgaard.

Som markering af det nye "varemærke" blev man derfor hurtigt enig om at lave en jubilæumsplakat.

- Denne type designplakater er meget populære i tiden, og derfor synes vi det var en sjov idé at få designet en "KCL plakat" i anledning af jubilæet, siger Bent Mølgaard.

Skulpturen blev skænket til Skive kommune af en anonym giver i anledning af 25-året for Danmarks befrielse den 4. maj 1970. Her blev skulpturen så først opstillet på posthustorvet i juli 1972. Senere blev den i 1993 flyttet til hjørnet af Adelsgade og Østergade, inden den 1. oktober 2010 blev flyttet til Skive Museum.

Skulpturen har netop gennemgået en renovering – og vil blive løftet på plads af en stor kran og monteret på det i forvejen støbte fundament torsdag 7. september klokken 9. Jubilæumsplakaten kan kødes i receptionen i KCL for 100,-.


Kategori: Kultur

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 

      Genveje

     
KulturCenter Limfjord | Skyttevej 12, 7800 Skive  | Tlf.: 70 70 14 64 | info@kclimfjord.dk